Faglig dygtighed kombineret med emotionel intelligens (EQ) er en næsten sikker opskrift på succes. Men betydningen af emotionel intelligens bliver ofte undervurderet. Det er hverken blødt eller diffust. Det er konkret, og det virker. Det viser både forskningen og ikke mindst resultaterne på både bundlinje og medarbejdertilfredshed i de virksomheder, der arbejder med det.
En nøgle til at stå stærkt i dit lederskab
Emotionel intelligens (EQ) er evnen til at forstå og håndtere dine egne følelser samt at opfatte og påvirke andres følelser. I professionelle sammenhænge, hvor vi er mere end blot logiske maskiner, bliver følelser en nøgle til at drive succes og skabe en attraktiv arbejdsplads. Ved at forbedre din EQ, øger du din evne til at påvirke, motivere, løfte andre og opnå bedre resultater. Du kan skabe et dynamisk miljø, hvor samspil, trivsel, innovation og initiativkraft trives.
"Emotionel intelligens er ikke kun nyttig; det er nødvendigt for at navigere i nutidens komplekse arbejdsliv."
Emotionel Intelligens – en disciplin
I en verden med fladere magtstrukturer og øget kompleksitet er emotionelle og relationelle kompetencer i stigende grad afgørende for succes. EQ kan trænes hele livet. Livserfaring, øget bevidsthed. træning og praktiske teknikker åbner døre til selvrespekt, indflydelse, bæredygtige relationer, glæde ved samarbejde og lederskab.
Ved at styrke din emotionelle intelligens kan du:
- Få lettere ved at stå i dit lederskab med integritet, skabe resonans og følgeskab.
- Få et evidensbaseret afsæt for at øge indtjening, effektivitet og trivsel uden krav om nedskæringer.
- Navigere stabilt og fokuseret gennem turbulente tider, udfordringer og krav. Og få andre med.
- Øge bevidsthed om egen adfærd, virkning og påvirkning af andre. Gå fra ubevidst at reagere til bevidst at agere handlingsorienteret, situationstilpasset og relevant.
- Lære at selvregulere. Bevare ro i pressede situationer og handle i overensstemmelse med dine og fælles mål.
- Blive god til at afkode, inspirere og motivere andre. Håndtere konflikter inden de eskalerer.
Vi hjælper dig med at styrke den emotionelle intelligens
I Out Of The Box har vi mange års erfaring med at tilpasse foredrag, workshops og forløb til virksomheder og organisationer. Vi tilbyder specifikke forløb målrettet "Emotionel Intelligens som en ledelsesdisciplin" og kan kombinere dette med uddannelser i kommunikation, formidling og samarbejde.
Kontakt os her for en dialog om dine ønsker og muligheder.
Klik her for Åbne kurser.
Emotionel Intelligens - professionel vækst
https://www.djoef.dk/aktiviteter/kurser-og-uddannelser/emotionel-intelligens---professionel-vaekst